Dæktryk

Et korrekt dæktryk er vigtigt!

Trykket i dækkene skal holdes på et korrekt niveau, da uregelmæssigheder på dette område resulterer i dårlige køreegenskaber og et forhøjet dækslid..

Bilens instruktionsbog indeholder altid en fortegnelse over de dæktryk, som fabrikken foreskriver for den pågældende bilmodel.

Ofte foreskrives der forskellige værdier, alt efter hvor meget læs der er på bilen, jo højere last, jo højere dæktryk.

Dæktryk angives ofte i flere forskellige enheder. Skemaet her viser, hvordan sammenhængen er mellem de forskellige enheder. Den officielle enhed er pascal eller kilopascal (kPa), men man ser ofte enhederne psi (lb/inch2) og kilopond pr kvadratcentimeter (kp/cm2). 100 kPa svarer meget nær til 1 kp/cm2 eller 14,5 psi.